Find den mistænkte

Halvdelen af klassen er vidner, den anden halvdel er detektiver. Hvert vidne får et billede af en person fra The Globe (en af gåderne fra Jack the Riddler-spillet). Halvdelen af vidnerne skal have et billede af den mistænkte. Vidnerne må ikke vise deres billede til detektiverne. De må kun beskrive, hvad de ser på billedet. Hver detektiv får et skema til noter (detective notes).

Eleverne går rundt mellem hinanden og taler sammen to og to – et vidne og en detektiv. Detektiverne afhører vidnet og tager notater. Når afhøringen er færdig, finder detektiven et nyt vidne. Ud fra svarene skal detektiven forsøge at finde nok fællestræk til at kunne beskrive en mistænkt. Hvis detektiven har afhørt nok/de rigtige vidner, vil han/hun have flest beskrivelser, der passer til den mistænkte.

Printvejledning

Print det antal billeder og skemaer, der passer til elevantal. Halvdelen af klassen skal have detektivskemaer. Den anden halvdel skal have billeder – husk at halvdelen af vidnerne skal have et billede af den mistænkte.