Dice of Destiny

Fortæl en historie ved at bruge de ikoner, som kommer på terningerne. Eleverne kan enten skiftevis fortælle en sammenhængende historie med alle terningerne, eller de kan skiftes til at bygge videre på den samme historie. De må fortælle en historie i en hvilken som helst genre, men ikonerne vil typisk give anledning til fantasy. 

Eleverne kan bruge mellem 3 og 6 terninger (justeres i nederste venstre hjørne), afhængig af, hvor lange historierne skal være, eller hvor mange benspænd eleverne skal have.

Dice of Destiny kan bruges som en mundtlig warm-up øvelse eller bruges som stillads til den kreative skriveøvelse: “Write as much as you can in 3 minutes”.