FAQ

Jack the Riddler er et læringscomputerspil, der fokuserer på engelsk som talesprog. Spillet er skræddersyet til engelskundervisningen i folkeskolens udskoling (7.-9. klasse).

Spillets narrativ foregår i 1888 i det Victorianske England – mere specifikt London. Her bliver de to detektiver Chloe Chase og Arthur Armstrong hyret til at løse et mystisk puslespil. Læs mere om Jack the Riddlerlærervejledningen.

Du kan prøve demoversionen af Jack the Riddler med det samme ved at skrive dig op her. Vi sender dig herefter en mail med alt, du skal bruge til demoversionen. 

Hvis du vil have adgang til den fulde version af spillet, kan den købes her. Licensen gælder til hele skolen, og kan derfor spilles af flere klasser. 

Spillet spilles af eleverne to og to, og opbygningen bygger på et information gap. Eleverne har derfor forskellige ting på hver deres skærm. For at løse spillets gåder, må spillerne i fællesskab gennem engelsk dialog finde frem til de informationer, de skal bruge for at komme videre i spillet. 

Spillet kræver kun adgang til internettet. To elever sidder sammen og spiller med hver deres computer, tablet eller mobiltelefon. Jack the Riddler er intuitivt, og den medfølgende guide hjælper dig nemt og hurtigt igennem hele spillet. Hvis du oplever problemer på Mac-computere, så prøv at genstarte computeren, og sørg for at have opdateret til det nyeste styresystem.

Undervisningsmaterialet passer til emnet crime fiction / detective stories. Materialet til demoversionen af Jack the Riddler består af opgaver med tekstanalyse og tegneserieøvelser og eleverne kommer forbi Sherlock Holmes og laver deres egne detektivhistorier.  Dette forløb tager ca. 8 lektioner, og kan findes her. Til den købte version af Jack the Riddler medfølger flere øvelser og aktiviteter, samt flere minigames. Det fulde undervisningsforløb varer ca. 14 lektioner, men det er nemt at håndplukke aktiviteter og sammensætte sit eget forløb. Hvis du har købt adgang til Jack the Riddler og er logget ind med uni-login, kan du finde det fulde undervisningsforløb her. 

Din opgave som lærer er primært vejledende, guidende og faciliterende. Det er dig, der sætter rammerne for forløbet og guider eleverne, hvis de støder på problemer undervejs. Benyt eventuelt den tilhørerende guide til spillet, hvis der opstår problemer. Den indeholder beskrivelser og vejledninger til alle dele af Jack the Riddler. 

Jack the Riddler lever op til Fælles Mål for engelsk i udskolingen med fokus på kompetenceområdet Mundtlig kommunikation, herunder lytning, samtale, sprogligt fokus og kommunikationsstrategier. I det tilhørende undervisningsmateriale arbejdes der også med kompetenceområderne Skriftlig kommunikation og Kultur og samfund.

Vi forventer at sende +/- 15 nyhedsbreve om året, afhængigt af de forandringer og
udviklinger, der kan opstå relateret til Jack the Riddler.

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet får du i første omgang adgang til demoversionen af spillet.
Herefter modtager du nyhedsbreve relateret til Jack the Riddler såsom opdateringer, nyheder, events (messer), og ekstra aktiviteter til din undervisning. Du kan skrive dig op til demoversionen og nyhedsbrevet her.